FIF baseres på (KIK) Karriere i Kassen
Der styrker fastholdelse og uddannelsesmotivation hos unge i detailbranchen
Om Karriere i Kassen
Erfaringerne har vist, at mange unge ser deres ansættelse i detailbranchen som midlertidig uden en langsigtet karriereplan. Dette har øget risikoen for, at de bliver fastholdt i ufaglærte jobs, hvilket kan føre til ledighed og eksklusion fra arbejdsmarkedet på længere sigt.
For at imødegå denne udfordring har KIK arbejdet med praksisbaserede vejledningskoncepter, der integrerer arbejds- og uddannelsesperspektiver. Projektets ambition har været at synliggøre, hvordan meriterende jobfunktioner og arbejdsopgaver kan bruges som springbræt til faglært status, samt hvordan livslang læring kan styrke den enkeltes karriereudvikling.
Kort om Karriere i kassen
Projekt: Karriere i Kassen (KIK)
Formål: Styrke fastholdelse og uddannelsesmotivation for unge medarbejdere (18-30 år) i detailhandlen
Støttet af: Region Sjælland med kr. 1.030.128,00
Resultater
80+ unge har deltaget aktivt i vejledning med positiv feedback
Mange har fået klarhed over deres karrieremuligheder og meritgivende jobfunktioner
Stærkt samarbejde med virksomheder, der har bidraget til at tilpasse vejlednings-modellerne til praksis
Højdepunkter og succeser fra projektet
Udvikling og implementering af vejledningsmodeller
To vejledningsmodeller blev udviklet og testet i tæt samarbejde med jer og andre aktører i detailbranchen.
Kombinationen af gruppevejledning (Model 2) og individuel vejledning fra nærmeste leder (Model 1) har vist sig at være en effektiv metode til at skabe motivation og klarhed for unge ansatte.
Mange unge har gennem projektet fået en bedre forståelse af, hvordan deres daglige arbejde kan lede til en erhvervsuddannelse, og hvordan merit kan gøre vejen kortere og mere overskuelig.
Deltagernes positive feedback
Over 80 unge ansatte deltog aktivt i vejledningen, og deres tilbagemeldinger har været yderst positive.
Flere har nævnt, hvordan vejledningen gav dem et klart billede af deres karrieremuligheder og gjorde det lettere at tage skridt mod en faglært fremtid.
Det glæder os, at vejledningen har haft en reel indvirkning på de unges karrierebevidsthed.
Værdifuldt samarbejde med virksomhederne
Samarbejdet med jer og de deltagende virksomheder har været en af projektets helt store styrker. Jeres input og erfaringer har hjulpet os med at udvikle og tilpasse vejledningsmodellerne til virkeligheden i detailbranchen.
Det har været en fornøjelse at se, hvordan ledere og medarbejdere har engageret sig og bidraget med praktisk viden og perspektiver.
En stærk kobling mellem arbejde og uddannelse
Projektet har vist, hvordan meritgivende arbejdsopgaver kan spille en central rolle i at styrke unges motivation for uddannelse.
Ved at gøre forbindelsen mellem det daglige arbejde og fremtidige uddannelsesmuligheder tydelig, har vi skabt modeller, der kan bruges som inspiration i hele detailbranchen.
Fra kik til fif
Vi viderefører KIK i FIF
Vi udvider til
- Detailbranchen
- Social- og sundhedssektoren (SOSU)
- Hotel- og restaurationsbranchen
Nye tiltag
- Dedikeret hjemmeside for FIF → Samler viden, erfaringer og ressourcer ét sted
- Platform for deltagere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner
- Understøtter praksisbaseret karriere- og uddannelsesvejledning
Mål
- Sikre nem adgang til information om uddannelsesmuligheder
- Styrke koblingen mellem arbejde og uddannelse
- Skabe en varig effekt for unge i ufaglærte stillinger
Projektet er støttet af:
Fremtiden i Fokus
Vi styrker fastholdelse og uddannelsesmotivation hos unge i detail-, SOSU-, Hotel- & Restaurationsbranchen.
MERE INFO
GDPR
CVR: 10521815
EAN: 5798000553682