Nyheder

Projekt Fremtiden i Fokus er godt i gang med at skabe konkrete muligheder

Konkrete muligheder for unge ufaglærte

Projekt Fremtiden i Fokus er godt i gang med at skabe konkrete muligheder for unge ufaglærte i detailhandlen, SOSU-branchen samt hotel- og restaurationsbranchen. Med en bevilling på 5.769.992 kr. fra EU’s Socialfond Plus, der dækker 58,41 % af projektets samlede budget på 9.879.181 kr., har vi sat handling bag ambitionerne. Region Sjælland bidrager med 1.541.088 kr., og vores partnere investerer selv aktivt i projektets succes.

Projektet ledes af ZBC, i tæt samarbejde med Roskilde Handelsskole, EUC Sjælland og CELF. Disse partnerskoler sikrer den faglige forankring og udvikling af vejledningskoncepter på tværs af brancherne.

Vi arbejder på en faglært fremtid

Mange unge i disse brancher ser deres job som midlertidigt, uden en klar plan for fremtiden. Samtidig skriger arbejdsmarkedet på faglært arbejdskraft, og virksomhederne har svært ved at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Fremtiden i Fokus bygger bro mellem unge og virksomheder, så flere kan se potentialet i en erhvervsuddannelse og tage skridtet fra ufaglært til faglært.

Ved at koble vejledning direkte til de unges arbejdspraksis og bruge deres erfaringer som en styrke, skaber vi en ny vej til uddannelse. Samtidig hjælper vi virksomheder med at udvikle deres rolle som vejledere og understøtter dem i at fastholde og opkvalificere deres medarbejdere.

Frem til efteråret 2025 fokuserer vi på:

  • Indgå samarbejdsaftaler med virksomheder i de tre brancher for at sikre et stærkt fundament for projektet.
  • Forberede kortlægningsinterviews med unge for at få indsigt i deres motivation og barrierer i forhold til uddannelse og job.
  • Forberede opkvalificeringsforløb for virksomhedsledere, så de bliver bedre rustet til at vejlede og støtte unge ansatte.

Næste skridt: Afprøvning, evaluering og forandring

Når vi har etableret de første samarbejder og udviklet de nødvendige vejledningsværktøjer, vil vi teste og justere dem i praksis. Unge får adgang til nye uddannelsesmuligheder, og virksomhedsledere bliver klædt på til at tage en aktiv rolle i deres medarbejderes uddannelsesvej.

Vi evaluerer løbende og tilpasser indsatsen for at sikre den størst mulige effekt. Samtidig deler vi vores erfaringer med branchen, så virksomheder over hele landet kan få gavn af de bedste metoder til at rekruttere og fastholde faglært arbejdskraft.

Bliv en del af løsningen!

Fremtiden i Fokus fortsætter frem til 31. december 2027, hvor vi har som mål at vejlede mindst 560 unge og opkvalificere 15 virksomhedsledere.

Er du en ung ufaglært, der ønsker nye muligheder? Eller er du en virksomhed, der vil styrke din vejledning og tiltrække faglært arbejdskraft? Så bliv en del af projektet!

Kontakt os for at høre mere:

mbpe@zbc.dk
+45 4171 0924
Michael Blicher Petersen, Tværgående projektkoordinator, Fremtiden i Fokus

Sammen skaber vi en stærkere, faglært arbejdsstyrke!

Projektet er støttet af:

Fremtiden i Fokus

Vi styrker fastholdelse og uddannelsesmotivation hos unge i detail-, SOSU-, Hotel- & Restaurationsbranchen.

MERE INFO

GDPR

CVR: 10521815

EAN: 5798000553682

KONTAKT

+45 28 44 20 29

Ahorn Allé 3-5, 4100 Ringsted